Medie: Fletcher vender tilbage til United i ny uformel ambassadør-rolle

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Medie: Fletcher vender tilbage til United i ny uformel ambassadør-rolle

17 april, 2020 - 12:56
Ifølge Manchester Evening News, vender den tidligere United-spiller, Darren Fletcher nu tilbage til klubben efter fem års fravær, for at tiltræde i en uformel ambassadør-rolle.

Darren Fletcher er tiltrådt i en endnu udefineret rolle i Manchester United, det melder det Manchester-baserede medie, Manchester Evening News. Den 36-årige skotte, som forlod Manchester United til fordel for West Bromwich for 5 år siden, blev fritstillet fra sin tidligere klubbe, Stoke i sommer og har siden ageret kommentator og ekspert på diverse engelske TV-kanaler.

Fletcher blev i sidste uge set i en United-træningsdragt med sine initialer på, men klubben har dog endnu ikke meldt noget officielt ud omkring Fletcher og det er endnu uklart, hvilken rolle han er tiltænkt i klubben. Manchester Evening News' journalist, Samuel Lockhurst, som normalvis plejer at være ganske velinformeret omkring klubben, melder, at der ikke er tale om en træner-rolle i klubben. 

Fletcher er som bekendt tidligere holdkammerat med Uniteds manager, Ole Gunnar Solskjær og den tidligere skotske landsholdsanfører er blevet spottet til flere af Uniteds kampe i løbet af sæsonen. 

Darren Fletcher nåede i sin tid for Manchester United at spille 342 kampe for klubben og står noteret for 24 mål. Du kan blandt andet læse vores portræt, som vi tidligere har tegnet af skotten her: 10. dec.: Den ukuelige skotte, som trodsede Keanes kritik

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.