McTominay: Det annullerede mål var uretfærdigt

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

McTominay: Det annullerede mål var uretfærdigt

11 april, 2021 - 20:19
Scott McTominay er glad for at få revanche over Tottenham efter det unævnelige 1-6-nederlag fra efteråret i den modsatte kamp, men er også ked af, at United fik underkendt et mål.

Manchester United slog i dag Tottenham 3-1 i Spurs' egen hule, og Scott McTominay, der startede kampen for Manchester United, er glad for at kunne få vasket den skamplet af et 6-1-nederlag fra efteråret af sig.

- Vi skyldte Tottenham en bedre kamp end sidst, det havde vi i tankerne, og i dag spillede vi meget bedre. De første 30 minutter var under vanlig standard, men jeg synes, vi dominerede kampen i hele anden halvleg, siger McTominay efter kampen.

Manchester United kunne ellers have kommet foran 1-0 i første halvleg, da Edinson Cavani scorede, men det blev trukket tilbage af VAR, da McTominay var involveret i en episode med Heung-Min Son, der førte til målet. Skotten fortæller således om episoden:

- Personligt er jeg ikke fan af VAR, men det er dommerne, der tager beslutningerne. Men sådan er det, alle laver fejl og det er en del af fodbolden. Det annullerede mål var uretfærdigt, men vi måtte jo bare fortsætte med kampen.

Generelt set spillede Manchester United en rigtig fin kamp trods det annullerede mål, og McTominay sætter et par navne på de spillere, han mener, der var allerbedst.

- Manageren vil være tilfreds med mange spillere i dag. Fred var fantastisk, det samme var Paul Pogba og Mason Greenwood, da han kom ind på banen. At få tre point i en svær kamp er altid tilfredsstillende, afslutter midtbanemanden.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.