“Matic er skadet, men spiller mod City”

Nemanja Matic er helt sikkert med mod Manchester City, Marouane Fellaini måske, og Eric Baily helt sikkert ikke. Sådan lød dele af skadesopdateringen fra Jose Mourinho, da han talte med pressen efter tirsdagens Champions League-kamp.

Jose Mourinho bekræftede tirsdag aften, at Nemanja Matic spiller i weekendens afgørende kamp mod Manchester City. Også selvom serberen er skadet. 

– Matic er skadet, men spiller helt sikkert. Det er sandheden, lød det fra portugiseren. 

– Vil du havde sandheden? Sandheden er, at Eric Baily helt sikkert ikke spiller. Phil Jones kan måske blive klar, Marouane Fellaini måske, og Zlatan Ibrahimovic har en god chance. 

Udtalelserne var en stikpille til Manchester City-manager Pep Guardiola, som har ytret tvivl om, hvorvidt David Silva spiller søndag. Ytringer, der ifølge Jose Mourinho, er rent spin. 

– Jeg fortæller sandheden. Ingen historier om Lacazette, David Silva. Det er kun sandheden, sagde portugiseren. 

 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

United-fans: Shaw var kampens spiller

Næste artikel

Skuffet Pogba har tillid til holdet

ANNONCE