Mathias Pogba: Mourinho var problemet

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Mathias Pogba: Mourinho var problemet

08 januar, 2019 - 13:53
Paul Pogbas bror Mathias mener, at José Mourinho var grunden til at Paul Pogba ikke havde samme succes under Mourinho, som han har under Solskjær.

Igennem Pogba og Mourinhos tid i Manchester United har der både været op- og nedture. Specielt i den sidste del af Mourinho-tiden var Paul Pogba flere gange upopulær under Mourinho. Det mener Paul Pogbas bror Mathias dog ikke er Paul Pogbas skyld.

- Mourinho var problemet. Punktum. Både i og udenfor omklædningsrummet, udtaler Ligue 2-spilleren til RMC.

José Mourinho har også tidligere haft svært ved at håndtere store egoer i tidligere jobs. Han smed Casillas på porten og blev uvenner med Cristiano Ronaldo i Real Madrid og mistede tråden i Chelsea af samme problem. Noget, Mathias Pogba godt kan genkende i brormands tid med Mourinho.

- Jeg kender min bror. Bare sig til ham: "Gå ud og spil," og så gør han det. Fra hvad du ser fra Mourinho, vil han gerne være i centrum. Paul (Pogba, red.) tænker slet ikke på det. Respekterer du ham, respekterer han dig. Stoler du på ham, vil han spille gode kampe for dig, siger Mathias Pogba.

Pogba var i Mourinhos sidste tid også kommet i kulden i Mourinhos United-hold, hvor han var en ubrugt udskifter i to af de sidste fem kampe.

 

Køb trøjen her