Matchvinderen Rashford tager én kamp af gangen

United-spillerne skal ikke kigge for langt frem men tage en kamp af gangen, lyder det fra Marcus Rashford.

Marcus Rashford er godt klar over, at det ikke var verdens flotteste kamp, ham og holdkammeraterne præsterede mod Wolverhampton, men han tager gerne de tre point med og fortsætter med fortsat kun at kigge én kamp frem.

– Det bliver vi nødt til, men hvis vi kan blive ved med at finde måder at vinde som her, så må vi se, hvor vi ender, når sæsonen slutter, siger angriberen til Amazon, der desværre også har rettigheder til Premier League-fodbold.

Englænderen fortsætter.

– Vi er skuffede over, vi ikke kunne spille så godt, som vi ville og kunne have gjort, men det er tre point, og uanset hvor ‘scrappy’ det var, så tager vi det med, siger han.

Det var dybt inde i tillægstiden, at Rashford med lidt hjælp fandt vej til netmaskerne efter en flot aktion, hvor han forinden havde luret på en træt Wolves-spiller.

– Deres back (Ait-Nouri, red.) havde krampe få minutter før, så jeg havde det bare i mit hoved, at jeg ville udfordre ham og få ham til at vende og dreje. Heldigvis fik jeg også hjælp af en afretning, siger han.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Sen scoring sikrer alle tre point mod Wolves

Næste artikel

Solskjær: Et positivt år resultatmæssigt

ANNONCE