Mata: Rolle som underdog passer os fint

Manchester United er ikke blandt favoritterne til at vinde dette års Champions League, men det passer holdet meget godt, siger Juan Mata.

Manchester United skal i aften forsøge at spille sig videre til kvartfinalen i Champions League. Holdet tog et 0-0 resultat med hjem fra Sevilla og har altså gode muligheder for at afgøre tingene på Old Trafford.

Sejrer United i aften er man med i bowlen til turneringens kvartfinale, hvor også hold som FC Barcelona, Real Madrid og Juventus ruller rundt. Det er hold, der er rangeret bedre end United, men det passer meget fint for Juan Mata, at holdet ikke nævnes som favorit.

– Da jeg vandt Champions League med Chelsea, var det det samme, og det passede os godt. I semifinalen mødte vi Barcelona, og i den anden spillede Real Madrid mod Bayern München. Alle troede, det ville blive en spansk finale, men det blev os mod Bayern München, og vi vandt efter en hård kamp.

I den første kamp spillede United som bekendt 0-0 i Sevilla, ugen efter at Liverpool og Manchester City vandt med overbevisende cifre i deres udebaneopgør i turneringen. Det fik de to rivaler meget ros for, men det vigtigste er at gå videre iføge Mata.

– Vi tænker kun på at komme videre til næste runde. Det er det vigtigste. Det er ikke, hvad medierne og fansene og medier siger om det.  

 

Alexis Sanchez får den ikoniske trøje nummer 7 – Skal du også have den? 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Mourinho: De Boer er den værste manager i historien

Næste artikel

Startopstillingen mod Sevilla

ANNONCE