Mata: Pogba bør blive

Ifølge Juan Mata har Paul Pogba en positiv indflydelse på alle i omklædningsrummet. Spanieren håber derfor, at franskmanden fortsætter i Manchester United.

Paul Pogba har selv udtalt, at han “søger nye udfordringer”, og hans agent Mino Raiola arbejder aktivt på et klubskifte. Men står det til holdkammerat Juan Mata, så skal midtbanestjernen ingen steder hen. 

– Som en holdkammerat og ven, vil jeg gerne have, at han bliver og er glad, for han er en fremragende spiller for os, siger Mata til SkySports.

– Alle ved, at Paul er en fantastisk midtbanespiller og en virkelig god fyr. Han er positiv og har en sund indflydelse på alle. 

Juan Mata siger også, at han tror, at Pogba er tilfreds i United, men at han “selvfølgelig ikke kan udtale sig på vegne af andre”. 

Matas egen fremtid på Old Trafford var også usikker – indtil for en måned siden, hvor han skrev under på en to-årig kontraktforlængelse med option på et tredje år. 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Bliv en del af OldTrafford.dk – Vi søger lige nu flere hænder på sitet

Klik her og læser om at blive en del af det frivillige crew bag hjemmesiden.

Forrige artikel

Medie: United enige med Leicester om Maguire

Næste artikel

OT.dk talentspejder: Nicolas Pépé

ANNONCE