Mata nyder tilværelsen i Manchester

Spanieren Juan Mata giver udtryk for, at han gerne vil have forlænget kontrakten med Manchester United.

Juan Mata er ikke altid blandt José Mourinhos foretrukne, og den 30-årige midtbanespiller har ikke fået mange kampe fra start denne sæson, men det ændrer ikke på, at spanieren er så glad for tilværelsen i Manchester United, at han gerne vil have forlænget den kontrakt, der udløber til sommer.

– Jeg har været i England i nogle år efterhånden, og jeg er rigtig glad for at være i denne fantastiske klub, så vi må se, hvad der sker, men i øjeblikket er jeg rigtig glad, siger han til SkySports.

I aften gæster Mata sin tidligere klub Valencia i en Champions League-kamp, hvor United allerede er kvalificeret til næste runde. Han glæder sig til at gæste sin gamle hjemmebane, som han kalder for sit hjem.

– Der bliver så mange følelser involveret for mig, og jeg er sikker på, at fansene kommer til at hjælpe til at lave en fantastisk atmosfære.

Mata går rundt med mærkatet som ikke bare Manchester United men en af fodboldverdens mest sympatiske fodboldspiller.

Forrige artikel

12. dec.: Hollænderen, der vandt det 20. mesterskab

Næste artikel

Julekalender: Midtvejs-overblik over stillingen

ANNONCE