Mata: Nu er jeg straffesparksskytten

Juan Mata scorede det udlignende mål i aftenens 2-1 sejr over Wolfsburg på straffespark. Han fortæller, at han i øjeblikket er førstevalget til det hverv.

Det har i flere sæsoner været anføreren, Wayne Rooney, der har taget sig af Uniteds straffespark, men de seneste to gange har Mata taget sig af disse og scoret på begge.

– Manageren laver en liste over skytter, og i øjeblikket står jeg øverst, så jeg har selvtillid, udtalte spanieren efter kampen til BT Sport.

– Det var en meget hård kamp. Vi forsvarede meget til sidst, da vi var meget trætte, og de blev ved med at presse på. Jeg synes, vi gjorde, hvad vi skulle, efter vi havde tabt den første kamp i Holland. 

Mata havde også en fod med i sejrsmålet, da han med en flot aflevering fandt matchvinderen Chris Smalling.

Få Manchester Uniteds nye fodboldtrøjer med Martial, Memphis, Rooney osv. på ryggen

Forrige artikel

Mata sikrede sejren mod Wolfsburg

Næste artikel

Scholes: United imponerer ikke

ANNONCE