Mata: Ingen tid til julehygge

Juan Mata er glad for den seneste uges to sejre, og ser frem til de to kommende udekampe i Premier League.

Juan Mata har atter haft gang i bloggen. Han er glad for de to sejre mod Zorya og i weekenden mod Tottenham, men han ser samtidig frem til de kommende dage, der byder på et par svære udekampe mod Crystal Palace og West Bromwich.

– Nu har vi to udekampe i træk, så der er ikke tid til festivitas nu. Vi har først en kamp mod Crystal Palace, hvilket er en mulighed for at udbygge vores stime. Selhurst Park er altid et svært sted at hente tre point, det samme gælder på the Hawthorns.

– Begge kampe vil blive hårde og krævende. Crystal Palace forsøger at lægge afstand til nedrykningszonen, og West Bromwich viser i år at de er et solidt hold, der er svære at slå. Men vi skal fortsætte med at arbejde hårdt, for at komme tættere på toppen af tabellen, skriver Mata blandt andet i sin blog.

Du kan læse hele Juan Mats blog her http://juanmata8.com/en/blog/week-to-get-confidence/ 

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Rygte: United jagter Brahimi

Næste artikel

Mourinho hylder Herrera

ANNONCE