Mata håber snart på at være klar

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Mata håber snart på at være klar

11 marts, 2019 - 14:42
I sin ugentlige blog fortæller Juan Mata, at han snart håber på at være tilbage i kampform

Juan Mata ©Getty

Det har været nogle svære uger for Juan Mata, som måtte lade sig udskifte mod Liverpool med en fiberskade. Men nu tyder det på, at spanieren så småt er på vej tilbage.

Det fortæller Mata i sin ugentlig blog, hvor han beretter om, hvordan det har været at være på sidelinjen og se kampene hjemme fra sin egen stue.

- I dag skriver jeg dette fra mit hjem i Manchester. Det har været endnu en anderledes uge, uden at jeg har været i stand til at spille. Men der er grunde til at være optimisk, indleder spanieren.

- Fredag var jeg i stand til at lægge noget træning ind på banen igen, og min restitution går fremad som jeg håbede. Forhåbentlig kan jeg snart slutte mig til holdet igen.

Fantastisk i Paris, ufortjent mod Arsenal

Samtidig reflekterer Mata over de to vigtige kampe i den forgangne uge - højdepunktet i Paris og lavpunktet i London. Han ærgrer sig over udfaldet mod Premier League-rivalen, men er forståeligt nok henrykt over det fantastiske comeback i Champions League.

- Jeg så også kampen på Emirates derhjemme. Et nederlag, der ikke var ønsket, men som bliver nødt til at blive spillet ned. For jeg synes, vi fortjente mere mod Arsenal, skriver Mata, som mener, at man især i anden halvleg begyndte at presse på.

Omvendt lykkeligt gik det mod Paris Saint-Germain, hvilket naturligt nok også affødte glæde hjemme hos spanieren.

- Det er noget, der er svært at forklare. En historisk aften. At komme tilbage fra 2-0 er svært, men at gøre det mod en modstander som PSG er endnu sværere. 

- Denne magiske aften repræsenterede Manchester Uniteds storhed, og den vil, uden tvivl, blive husket i vores klubs historie. Vi glæder os allerede til kvartfinalerne.

Ser frem til FA Cup-kvartfinale

- Lad os i første omgang se på, hvad fremtiden bringer og ikke fortiden. Denne uge vender FA Cuppen tilbage. Her har vi allerede måttet spille nogle tricky kampe, og turen til Wolves på lørdag bliver ikke anderledes, skriver spanieren og fortsætter:

- Vi ønsker at komme i semifinalen af turneringen, og det er meget specielt for alle. For at gøre det er vi nødt til at lægge en god præstation ind mod en modstander, der har gang i en fantastisk sæson.

Du kan læse Matas blog i sin fulde længde her.

Mata og co. møder Wolverhampton lørdag aften på Miluneux, inden den står på landskampspause. Herefter kommer Watford på besøg i Premier League.

Bliv klædt ordentligt på til 2018/19