Mata: Frustrerende ikke at spille

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Mata: Frustrerende ikke at spille

11 januar, 2020 - 19:13
Manchester Uniteds Juan Mata kunne godt tænke sig at spille flere minutter for United, men var glad for en startplads, to assists og tre point i 4-0-sejren over Norwich.

Lørdag vandt Manchester United med 4-0 over Norwich, hvilket ikke mindst skyldtes en god præstation af Juan Mata, der lagde op til to af Uniteds mål. Spanieren var glad for, at han kunne hjælpe United-mandskabet til sejr. 

- Jeg nød det i dag. Det var en god præstation fra alle. Det er et godt eksempel på, hvor godt vi kan spille. Vi skal spille sådan her kontinuerligt, hvis vi vil have en Champions League-plads, siger Juan Mata ifølge BBC.

- Når jeg spiller i højre side, har jeg plads til at komme ind i banen med min venstrefod. I dag puttede Marcus og Anthony heldigvis bolden i nettet, siger han.

Mata har ikke startet inde for United i en Premier League-kamp siden begyndelsen af december, og spanieren erkender, at det ikke er let at sidde så meget på bænken. 

- Det er frustrerende, når jeg ikke spiller. Jeg er stadig sulten efter at hjælpe mit hold med mål og assists. Som enhver anden spiller, er jeg ikke glad, når jeg ikke spiller. Men jeg skal altid være klar til at hjælpe holdet. 

Dagens optræden var Matas 12. i Premier League i denne sæson. Han havde dog hverken scoret eller lagt op til et mål før i dag. 

 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.