Mata er imponeret af Greenwood

Med to mål var Mason Greenwood en stor del af årsagen til, at Manchester United vandt med 4-0 over AZ Alkmaar torsdag aften, og Juan Mata, der også selv kom på tavlen, er imponeret af den talentfulde angriber.

Torsdag aften sikrede Manchester United sig førstepladsen i Europa League-gruppen, da de slog AZ Alkmaar med 4-0. Mason Greenwood scorede to af Uniteds fire mål, og holdkammeraten Juan Mata er imponeret af den 18-årige angriber.

– Hver eneste gang, at han spiller, scorer han. Til træning rører han måske ikke bolden så meget, men han er en afslutter, og han er skarp i feltet. Han er en god dreng, og jeg er glad på hans vegne, siger Juan Mata til BT Sport.

Mata kom også selv på tavlen, da han gjorde det til 3-0 fra straffesparkspletten. Det var Matas første mål i denne sæson, og spanieren glæder sig over at være på tavlen igen.

– Det er dejligt, og forhåbentlig kan jeg begynde at bidrage med flere. Jeg er glad for straffesparket, men også for hele holdets præstation. Det har været ti gode dage, men der er endnu en vigtig kamp for os på Søndag mod Everton, siger spanieren. 

Alle fire United-mål blev scoret i løbet af 10-11 minutter i begyndelsen af anden halvleg, og det var også særligt indsatsen efter pausen, som glædede Mata.

– Det føles godt. Jeg synes, at anden halvleg var god. AZ var gode i første halvleg, og vi havde ikke rigtigt nogen rytme. Vi startede anden halvleg meget bedre, og vi ændrede formationen en smule. Vi scorede fire mål, og vi er videre, så det er en god aften, fastslår den 31-årige offensivspiller.

Der trækkes lod til første knockoutrunde på mandag klokken 13.

 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Spillerkarakterer: Greenwood cementerede sit enorme talent

Næste artikel

13. dec: Da United mestrede kontrafodboldens ABC

ANNONCE