Mata: Det var meget bedre i dag

Juan Mata fik lov til at score til 3-1, og efter kampen var han tilfreds med holdets præstation.

Han er ikke startet på banen i Uniteds seneste kampe, men i aften var der genvalg til Juan Mata i startopstillingen. Han kvitterede for tilliden med en scoring til 3-1 efter en god præstation i løbet af kampen. Han var da også ganske godt tilfreds med kampens resultat. 

– Det var rigtig vigtigt med en sejr i dag. Derby spillede godt og var fysisk stærke, men vi fik gang i det hurtige spil og spillede bedre i dag, end vi har set et stykke tid, sagde Mata til BBC efter kampen. 

– Vi tager en kamp af gangen i denne turnering, men selvfølgelig er vi glade for at spille en god kamp og være videre til den næste runde. 

Manchester United skal i aktion igen på tirsdag, hvor Stoke gæster Old Trafford. 

Køb nu din billet – Der er kun få billetter til det store supportertræf den 7. februar i København tilbage. Få sikret sin plads inden der er udsolgt.

Supportertræf med Mads Timm den 7. februar

Forrige artikel

United klar til næste runde

Næste artikel

- Næsten bedre end ventet

ANNONCE