Mata: Det perfekte resultat

Dagens straffesparksskytte er glad for de tre point mod West Bromwich, men indrømmer også, at Tony Pulis’ tropper var svære at bryde ned.

Juan Mata scorede på det straffespark, Anthony Martial tilkæmpede sig i overtiden mod West Bromwich. Den målfarlige spanier er yderst tilfreds med dagens indsats.

– Jeg synes, vi spillede god fodbold i første halvleg, men vi havde lidt problemer i anden halvleg. Men det er det perfekte resultat at tage på landsholdspause med, siger Mata ifølge BBC.

– Vi vidste, de ville komme for at forsvare og så satse på Salomon Rondon i et kontraangreb. Men vi var tålmodige nok. Selvfølgelig vil vi gerne angribe – men nogle gange er det bare svært på grund af modstanderen.

Med dagens scoring er Juan Mata nu Premier League-topscorer for Manchester United i denne sæson. Fire scoringer er det blevet til for spanieren.

Vil du på Old Trafford og opleve The Red Devils? Vi guider dig i de forskellige muligheder her

Forrige artikel

Sikker sejr over West Brom

Næste artikel

Van Gaal: Lingard har grebet chancen

ANNONCE