Manchester United taber derby til stærke City

Manchester United tabte til bysbørnene fra Manchester City, som viste sig for stærke.

Det længe ventede derby startede med en cermoni, hvor faldne soldater fra første verdenskrig blev mindet. En fin gestus med sloganet: ”Manchester remembers”. Med tanke på den mindeværdige sejr over Juventus i midt-ugen, kunne det give anledning til at håbe at kampen mod Manchester City kunne være en af disse, som ikke bliver glemt.

Inden kampen kunne det dog ikke undgås, at føles som en mavepuster at helten fra sidste års 3-2 sejr på netop Etihad, Paul Pogba sad ude med en skade. Franskmanden blev erstattet af den store og stærke Marouane Fellaini. Ud over dette skal det også nævnes, at Marcus Rashford på ny fik chancen på toppen fremfor en småskadet Romelu Lukaku. En Lukaku som samtidig har virket ude af form, hvilket også kan siges om Alexis Sanchez, som måske derfor begge sad på bænken fra kampens start.

Den garvede United-seer kunne vel næppe have været overrasket over kampens begyndelse. Manchester City sad tungt på bolden, og United forsvarede. United-seeren kunne der imod godt blive en smule urolig over den kvalitet, som Manchester City lagde ud med. En byge af giftige afleveringer på kryds og tværs haglede ned over Uniteds forsvar, som så lettere rundtosset ud. Der skulle ikke gå langt tid før de blå fra Manchester, fik spillet sig igennem til en farlig situation.

United bagud efter 11 min

Blot et minut inde i kampen skulle der gå et sus igennem tilskuerne, da Bernado Silva var tæt på at score. Et par minutter senere var det Sergio Agueros tur til at misse en stor mulighed. Den olie-rige klub kom da også foran allerede efter 11 minutters spil. Efter lidt klumpspil i Uniteds felt, stod City-spillerne nærmest i kø for at sparke bolden ind. Æren tilfaldte spanske David Silva.

Efter målet trak bysbørnene sig længere tilbage på banen, og tillod Manchester United at komme fremad. De røde djævle formåede dog ikke endnu at sætte sit præg på kampen. Omvendt faldt City også en smule i niveau, hvilket betød at holdene gik til pause ved stillingen 1-0.

Anden halvleg startede som den første. Med City i fokus, som ganske enkelt tog United på sengen i flere omgange. Det betød allerede en scoring efter to minutter ved Sergio Aguero, som sparkede bolden knaldhårdt i toppen af målet. 2-0 med 40 minutter igen.

United-profiler usynlige

Ikke overraskende valgte tv-produceren at finde Paul Pogba på tribunen, som tidligere nævnt vendte kampen sidste gang de to Manchester-klubber mødtes på Etihad. Det var nemlig svært at se, hvilken United-spiller som skulle være i stand til at ændre kampens forløb. Formstærke Anthony Martial var nærmest usynlig i kampen, og havde det generelt svært i kampen.

Af netop dette faktum kan det være derfor, at sidste sæsons topscorer Romelu Lukaku blev sat ind. Få sekunder efter fik han tilkæmpet sig et straffespark, hvilket Martial tog sig sikkert af. 2-1 og mod alt forventning var der tilsat spænding i kampen igen.

Efter målet kæmpede begge hold om at være dominerende. Det kunne blandt andet ses ved flere hårde taklinger. Derby-stemningen var i top, på trods af det poleret spil manglede en smule. Kampen var dog stadig åben efter 70 minutters spil.

Efter 86. minutter fik kampen sin afgørelse, hvilket desværre med røde briller på faldt ud til Manchester Citys fordel. Ilkay Gündogan stod for kampens sidste scoring.

Dermed blev kampen med sikkerhed ikke en, som den røde del af Manchester kommer til at huske og tænke tilbage på.

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Startopstillingen mod City: United uden Pogba og Lukaku

Næste artikel

Video: United er lillebror i Manchester

ANNONCE