Manchester United-legenden Tony Dunne død, 78 år

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Manchester United-legenden Tony Dunne død, 78 år

08 juni, 2020 - 23:50
Tony Dunne nåede hele 535 kampe for Manchester United.

Tony Dunne, George Best & Bobby Charlton, 1971 ©Getty

Den tidligere Manchester United-spiller Tony Dunne er død, 78 år gammel.

Den irske forsvarsspiller var en del af Sir Matt Busbys legendariske hold, som i 1968 vandt Europa Cuppen som det første engelske fodboldhold.

Læs også: Arne Madsens portræt af Tony Dunne i vores historiesektion

Med hele 535 kampe for Manchester United var Tony Dunne en af de spillere, som har spillet allerflest kamp for Manchester United. Faktisk er det kun Ryan Giggs, Bobby Charlton, Bill Foulkes, Paul Scholes, Gary Neville, Wayne Rooney og Alex Stepney, som har spillet flere.

Dunne kom til fra irske Shelbourne i 1960 og bidrog dermed til holdets genopbygning efter flyulykken i 1958. Han var med til at vinde FA Cuppen i 1963 og vandt også ligaen to gange i henholdsvis 1965 og 1967.