Maguire: Tydeligt frispark til De Gea

Harry Maguire føler, at Manchester United blev snydt, da Evertons 1-0-mål ikke blev annulleret på grund af en forseelse på David de Gea.

Søndag smed Manchester United point, da det kun blev til 1-1 mod Everton på Old Trafford. Evertons mål var dog et af de mere kontroversielle, da David de Gea blev generet af en Everton-spiller, før Victor Lindelöf kom til at sende bolden i eget net.

Lindelöfs makker i forsvaret, Harry Maguire, føler, at United blev snydt.

– Vi fortjente mere. Vi dominerede kampen, og vi lukkede et mål ind, hvor der var en tydelig forseelse. Vi var skuffede over at lukke den slags mål ind, men vi kom tilbage i anden halvleg, siger Harry Maguire til Sky Sports.

– Det var et tydeligt frispark. Folk vil måske sige, at David de Gea skulle være stærkere, men det var et tydeligt frispark. Han hopper ind i ham, og David blev generet.

United kunne takke Mason Greenwood for, at det ikke blev til et nederlag, og Maguire er sikker på, at Greenwood kommer til at score mange flere mål for United end de syv, som han nu er oppe på.

– Han er en målscorer. Han kommer til at score mange mål for den her klub. Han er en god spiller, fastslår Maguire.

Uniteds næste Premier League-modstander er Watford.

 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Greenwood sikrer United point mod Everton

Næste artikel

Solskjær: Svært at udelade Greenwood

ANNONCE