Maguire: Nu skal vi vinde de store kampe og løfte trofæer

Manchester United-anfører, Harry Maguire, fortæller efter aftenens sejr over Everton, at det er nu, holdet skal til at vinde de store kampe.

– Vi skal begynde at vinde de store kampe såsom semifinaler og løfte trofæer for denne klub, siger Maguire til Sky Sports efter aftenens triumf mod Everton i Carabao Cup-kvartfinalen.

Maguire var overordnet positiv efter dagens opgør, men pointerede også, at holdet bliver nødt til at score på sine chancer.

– Det var en fantastisk præstation, og vi skulle have lukket kampen tidligere. Vi havde tre eller fire store chancer. Vi er nødt til at være mere kliniske, udtaler den 27-årige englænder.

United er nu oppe på tre sejre i steg. Næste chance for at udbygge den gode stime er mod Leicester i Premier League den 26. december på Boxing Day.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

Forrige artikel

City venter i Carabao Cup semifinalen

Næste artikel

Solskjær: Vi vidste indskifterne kunne gøre en forskel

ANNONCE