Maguire glæder sig over at hjælpe NHS

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Maguire glæder sig over at hjælpe NHS

17 april, 2020 - 11:46
Manchester United-anføreren er stolt af det britiske sundhedsvæsen, og han er glad for at kunne hjælpe dem i denne svære tid.

Harry Maguire ©Getty

Torsdag aften klappede briterne endnu engang for ansatte i NHS, det britiske sundehedsvæsen, som ligesom kollegaer i resten af verden løber ekstra stærkt i den her tid. Harry Maguire var en af de, der klappede med, og han fortæller Sky Sports om sin store respekt for sundhedspersonalet.

- Det er klart, det er svært for os andre, men det er endnu sværere for de ansatte i NHS og deres nøglearbejdere, der er i gang hver dag. Jeg er virkelig stolt af NHS og det arbejde, de udfører, så derfor følger jeg retningslinjerne for at beskytte dem, siger han til Gary Neville.

Harry Maguire har vist samfundssind under denne pandemi, og han har blandt andet givet hjælpepakker til de ældre i byen Mosborough, hvor han er vokset op, og hvor familien stadig bor.

Når det kommer til at holde fodboldformen ved lige, så fortæller kaptajnen, at han og holdkammeraterne laver både individuel træning og sammen i mindre grupper.

- Vi prøver at mødes via konferencekald en gang imellem eksempelvis noget cirkeltræning. Vi prøver alle at gøre vores, og der kræver ikke så meget andet end at lave en times træning om dagen, så der er ikke så mange undskyldninger for ikke holde sig i form, siger han.

Det er endnu uvist, hvornår vi kan få Maguire og resten af United-spillerne at se på græs igen. I næste uge vil UEFA mødes for at diskutere, hvordan deres turneringer kan færdiggøres.

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.