– Måske det var på grund af trafikken

Louis van Gaal mener, at den svære trafik omkring Old Trafford lå til grund for tomme sæder i slutningen af lørdagens FA Cup-kamp

Da Wayne Rooney lørdag sparkede sejrsmålet ind mod Sheffield United, var det foran et ikke helt fuldtalligt publikum på Old Trafford. Nogen vil måske give den halvsløje præstation skylden, men Louis van Gaal havde en anden forklaring.

– På grund af trafikken blev de nødt til at forlade stadion før tid. Der er mange grunde til, at forlade stadion, før kampen er slut, udtalte manageren på et pressemøde ifølge ESPN.

– I mine første år som manager hvor jeg analyserede mange kampe på stadion, så gjorde jeg det samme. Man kan dog aldrig vide, hvorfor folk gør det.

På trods af at kampen endte med en sejr og dermed avancement til næste runde i pokalturneringen, så var der ikke meget positivt at tage med videre. Ifølge hollænderen er det dog et spørgsmål om, hvilke briller man har på.

– Man kan godt være negativ, men jeg synes, at man som United-fan skal være glad for, at vi er videre til næste runde og har vundet to kampe i streg efter en svær periode.

Allerede i morgen, tirsdag, har United muligheden for at udvide sejrstimen til tre, når de møder Newvastle på udebane.

 

Denne artikel kunne have været skrevet af dig – Bliv frivillig skribent på Danmarks største Manchester United site – Læs mere her

Supportertræf med Mads Timm den 7. februar

Forrige artikel

Særtilbud til kampen imod FC Midtjylland

Næste artikel

Schweinsteiger ude mod Newcastle

ANNONCE