Målscorer Smalling: Vi leverede

Manchester United-målscoreren Chris Smalling glædede sig over, at holdet fik vasket lidt af 1-0-nederlaget til West Bromwich væk, da de slog Bournemouth 2-0 onsdag aften.

Onsdag aften revancherede Manchester United nederlaget til West Bromwich, da Bournemouth blev slået med 2-0. Med sin scoring til 1-0 var Chris Smalling en stor del af grunden til det, og den høje forsvarsspiller glæder sig over en i det hele taget god præstation af holdet.

– Vi vidste alle, at det ikke var godt nok mod West Brom, og i aften leverede vi, siger Chris Smalling til BT Sport og glæder sig over at være kommet på tavlen for anden gang i de seneste uger:

– Når jeg scorer, kommer målene ofte i samme periode. Det er rart at få scoret.

På lørdag venter FA Cup-semifinalen, og Smalling er fast besluttet på at slå Spurs og tage pladsen i finalen.

– Det har været vores mål i et stykke tid at nå finalen, og det her var den perfekte indsats som optakt til det, siger han.

Scoringen var den fjerde af slagsen for Smalling i denne Premier League-sæson. 

 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Mourinho roser spillerne for professionel indsats

Næste artikel

Indskiftede Lukaku: Spillere vil altid spille

ANNONCE