LvG: Di Maria har ingen selvkritik

Angel Di Maria kritiserede forleden Louis van Gaal for at have brugt argentineren i for mange forskellige positioner. Manageren er ikke enig i kritikken, men mener til gengæld, at Di Maria mangler selvkritik.

Der var store forventninger til Angel Di Maria, da han før sidste sæson blev hentet til Manchester United. Argentineren startede godt, men falmede langsomt, som sæsonen skred frem, og blev efter sæson solgt til Paris Saint-Germain. 

Di Marias egen forklaring på det mislykkede ophold i United er, at Louis van Gaal brugte ham i for mange forskellige positioner. Den udlægning er United-manageren langt fra enig i.

– Jeg har ikke set mange spillere, der kun ser på dem selv, og hvordan de præsterer. Det er altid managerens skyld. Så han er en af de spillere, der ikke har nogen selvkritik. Uheldigvis er det sådan for mig som manager, siger Louis van Gaal ifølge The Guardian.

Den argentinske kantspiller har gang i en fin sæson for PSG. I 37 kampe har han scoret 13 mål og lavet hele 16 assists.

 

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

Skadesopdatering fra Van Gaal

Næste artikel

Optakt: Manchester United - Everton

ANNONCE