Lukaku: Zlatan ændrede mig

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Lukaku: Zlatan ændrede mig

25 marts, 2019 - 08:43
Den belgiske topscorer lærte nye ting om fokus, dedikation og hårde tacklinger, da han trænede med Zlatan Ibrahimovic på Carrington.

Romelu Lukaku og Zlatan Ibrahimovic var kun holdkammerater i Manchester United i et halvt års tid, men den gamle svensker fik alligevel sat et aftryk på Lukaku - i mere end en forstand. 

- Alt hvar jeg lærte af Zlatan var fantastisk. Alt lige fra de mange fantastiske historier, han fortalte, om tiden i Inter, AC Milan, Barcelona og Ajax. Men også hans attitude til træning, fortæller Lukaku i et interview til manutd.com. 

Den tidligere Everton-angriber husker specielt én træning, hvor de spillede på hver deres hold som angribere. 

- På et tidspunkt var der er en 50/50-duel imellem os, og han skraldede fuldstændig igennem. Der fattede jeg, at det her er en fyr, som vil slås for sin plads. Det var en øjenåbner. Han ændrede mig, siger Lukaku.

- Jeg lærte at fokusere, arbejde hårdt og nyde det samtidig. For han (Zlatan, red.) er også en fyr, som du kan have det sjovt sammen med.

Da Romelu Lukaku kom til Manchester United overtog han svenskerens nummer 9, mens Zlatan Ibrahimovic "opgraderede" til nummer 10. Det blev dog ikke til mange optrædener i den nye trøje for den aldrende angriber, der efter et mirakuløst hurtigt comeback fra sin knæskade havde problemer med at spille sig på holdet - i januar 2018 skiftede han til MLS-klubben LA Galaxy.

LÆS OGSÅ EMIL JØRGENSENS BLOG: Zlatan i United: Et eventyr uden lykkelig slutning