Lukaku sætter pris på Mourinhos oprigtighed

José Mourinho er ikke bare en vinder, han er også ægte og lægger ikke skjul på, hvad han føler – sådan lyder Romelu Lukakus vurdering af Uniteds portugisiske manager. Den målfarlige belgier forstår ikke, hvorfor folk ikke værdsætter den kvalitet ved Mourinho.

Der har været mange skriverier i medierne på det seneste om skræntende interne forhold mellem Manchester Uniteds manager José Mourinho og flere af spillerne i klubben. Skal man tro klubbens topscorer, Romelu Lukaku, er der dog ingen problemer i Mourinhos relation til sine spillere. 

– Han får mig til at grine, han får os allesammen til at grine. Han er cool over for alle, udtaler Lukaku. 

Han sætter pris på, at Mourinho er så åben og ærlig i sit udtryk.

– Folk kender en side af ham, som er, at han er en vinder. Men det jeg godt kan lide ved ham er, at han ikke er falsk omkring sine følelser. Når han er sur, så ved du, at han er sur. Når han er glad, så kan du se, at han er glad. 

– Han kæmper for sine spillere, men han er ægte. Når du er ikke tilfreds, behøver du ikke at lade som om.

– Jeg forstår ikke, hvorfor folk ikke værdsætter den ægthed ved ham. Når han er sur på mig, så er jeg ikke i tvivl om det, og så prøver jeg at gøre, hvad han vil have, for at få ham til at blive tilfreds. Sådan lyder det fra Lukaku i et interview med Dion Dublin til Football Focus. 

Den 25-årige belgier fortæller desuden, at fodboldspillere med tiden er blevet så fintfølende, at managere ikke længere har mulighed for at sige noget til deres spillere, uden at det føles som et angreb. Det er dog ikke et tilfældet med Mourinho, som, ifølge Lukaku, ikke er bange for at tage konfrontationen, hvis han er utilfreds med noget. Det er et træk ved portugiseren, som Lukaku værsætter. 

– Folk bliver nødt til at værsætte, at der i det mindste er ærlige folk i verden som ham, fordi de fleste managere i ligaen, forsøger at finde en måde at se tilfredse ud, selvom de ikke er det. 

– Man bør respektere, at han ønsker at bevare sin personlighed og ikke forsøger at undgå konfrontation. Han ønsker virkelig at forbedre os. Han er en normal fyr og vi kommer godt overens. 

Lukaku fortæller videre i interviewet, hvordan han har lært noget af alle sine trænere hidtil i sin karriere, og at han er fuldt ud dedikeret til at rette al sin energi og fokus mod fodbolden, så længe han stadig er aktiv. 

Romelu Lukaku har allerede scoret 104 mål i Premier League siden han kom til ligaen i 2011, da han i sin tid som blot 18-årig skrev kontrakt med Chelsea. 

 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her 

Forrige artikel

Podcast: Watford, away

Næste artikel

Shaw i spil til weekendens kamp

ANNONCE