Lukaku med hård kritik af United over håndteringen af hans exit

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Lukaku med hård kritik af United over håndteringen af hans exit

22 august, 2019 - 11:14
Romelu Lukaku er skuffet over Manchester Uniteds håndtering af hans exit og kritiserer samtidig klubben for at anse ham som værende dum.

I The LightHarted Podcast with Josh Hart, der fandt sted før hans skifte til Inter, fortæller Lukaku til New Orleans Pelicans' NBA-stjerne, at han følte sig dårligt behandlet i klubben.

- Jeg følte mig som rygter, "Rom (Lukaku, red.) skal derhen", "de vil ikke have Rom", og ingen ønskede at lukke ned for det. 

- Det varede i cirka tre til fire uger. Jeg ventede på, nogle vil lukke ned for det, men det skete ikke. 

Den belgiske angriber følte sig hverken beskyttet eller ønsket af klubben, og det bidrog ikke ligefrem til blod på tanden for at kæmpe for sin plads. 

- Jeg havde min samtale med dem, hvor jeg fortalte, at det var bedst, vores veje skilles. Jeg ville bare have, de gik ud og sagde "Rom kæmper for sin plads", men det skete aldrig de sidste fire eller fem måneder. 

- Det var kun "han bliver nødt til at gå, han fortjener ikke at være her." Okay, så vil jeg gerne gå nu. En ting er at kæmpe for sin plads, en anden ting er at være et sted, man er ønsket. 

Ifølge Lukaku ville han bare have, at United var i stand til at gå ud og beskytte ham i stedet for at efterlade ham i rygternes orkanstorm. 

Den 26-årige angriber beskylder også United for at bidrage til rygterne om hans utilfredshed i klubben. 

- Hvis man er glad, finder man en vej, det er lige meget, om man er på bænken eller starter. Men ingen fortalte mig, at det var situationen, så jeg ser alt det her lort blive bragt i medierne. Hvem lækker det? Ikke mig, ikke min agent. 

- Vi er ikke dumme, men de anser os for at være dumme, men vi ved, hvem der lækker det. Jeg fortalte dem, at I ikke kan arbejde sådan her, og det er bedre for mig at gå nu. 

Den belgiske landsholdsspiller nåede at score 42 mål i 96 kampe for United, siden han kom til fra Everton i juli 2017. 

Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.