Lukaku er glad for sund konkurrence

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Lukaku er glad for sund konkurrence

06 januar, 2019 - 11:51
Der er mange om buddet på Uniteds forreste pladser, og det er godt for holdet, mener Romelu Lukaku.

Romelu Lukaku har scoret tre mål i de seneste tre kampe, men egentlig har Marcus Rashford ifølge nogle eksperter og fans overhalet belgieren med et par solide præstationer. Lukaku fokuserer dog ikke så meget på, om han skal spille fra start eller ej, men mere på at bidrage for holdets bedste.

- Se på de hold der har været her tidligere. Der var også mange angribere. Jeg vil bare gøre det så godt, jeg kan, og hjælpe holdet ved at score mål, siger angriberen til MUTV.

Den sympatiske tidligere Everton-spiller er glad for at se, at det også fungerer igen for de andre på holdet, og han mener, at holdet nyder fodbold, og det hjælper til, at der bliver vundet kampe.

Umiddelbart efter slutfløjtet mod i lørdagens FA Cup-kamp mod Reading hastede spillerne ud til lufthavnen i Manchester, hvor destinationen var en kort træningslejr i Dubai. Lukaku ser frem mod den næste uges tid væk fra det grå og våde vejr i England.

- Det bliver godt for os, for vi bliver rystet sammen, fordi vi kommer til at være så meget sammen hele tiden. Forhåbentlig kommer vi tilbage som en endnu stærkere enhed, siger han.

Næste opgave for Lukaku og resten af United-spillerne bliver næste søndag mod Tottenham Hotspurs på Wembley.

 

 

Bliv klædt ordentligt på til 2018/19