– Liverpool-kampen er afgørende

I en klumme på Uniteds hjemmeside giver Rio Ferdinand sit syn på Uniteds kamp mod Liverpool og holdets aktivitet på transfermarkedet efter Mourinhos ankomst.

Nu er der ikke længe til braget mod Liverpool. Udover historien og rivaliseringen de to klubber i mellem, der altid gør opgøret uhyre spændende, så er der denne gang også det ekstra krydderi, at holdene er inde i en god periode.

Liverpool ligger i skrivende stund på andenpladsen i ligaen, men United er kun fem point efter på sjettepladsen. Det bevidner om en historisk tæt top, og med en sejr kan United for alvor banke på til de gode placeringer igen.

Rio Ferdinand, skriver i en klumme på manutd.com om vigtigheden af opgøret, og hvordan han ser de to holds styrker og svagheder lige nu.

– Når man tænker på historien, minderne og det antal titler de to hold bringer ligaen, så er der ikke noget andet opgør, der minder bare lidt om dette. Forventingerne er altid høje, og denne weekend er ingen undtagelse, skriver Ferdinand.

– Liverpool har med Jürgen Klopp fået en manager, der får holdet til at spille direkte, aggresivt og med en offensiv mentalitet. Jeg synes, Klopp har været et frisk pust for ligaen, og jeg nyder at se dem spille. Selvom jeg selvfølgelig er fan af et andet hold.

På den anden side står José Mourinho, der også er ny i jobbet hos United. Rio Ferdinand er begejstret for Mourinho, der dog havde en lidt sværere opgave.

– Af de nye managere synes jeg klart, at Mourinho havde den sværeste opgave. Han skulle ændre en mentalitet i klubben, der i nogle år var påvirket af en filosofi, der ikke passede til United.

– Han har kæmpet med at finde den rette opstilling. Jeg synes, vendepunktet kom med Carrick. Jeg har sagt det før, men han er så afgørende for det fodboldhold. Det er tydeligt, hvor god han er på bolden. Men han er også virkelig god defensivt. Det er en undervurderet evne hos ham.

– United køber verdensstjerner igen

Manchester United skal ikke længere bekymre sig om, om de kan hente de bedste spillere til klubben. Det beviste klubben i sommer, da Pogba, Zlatan og Mkhitaryan blev hentet til klubben.

Klubbens tidligere forsvarsklippe Rio Ferdinand er begejstrede for indkøbene og den profil, holdet har fået under Mourinho.

– Klubben har taget et stort skridt på transfermarkedet med Mourinhos ankomst. United køber nu verdensklassespillere igen. Med Mourinho er det bare et spørgsmål om tid, før klubben er tilbage på rette spor.

– Jeg mener, at holdet i denne sæson skal fokusere på top-4. Selvfølgelig må de gerne stile højere, men det vigtigste skridt må være at sikre Champions League-fodbold, og atter konsolidere deres plads i turneringen.

Det store brag mod Liverpool sparkes i gang på søndag klokken 17.

 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Mata: Fellaini har vundet fansene over

Næste artikel

Fellainis kontrakt forlænges

ANNONCE