Lingard: Vi vidste, Rashfords fart ville gøre ondt

Flere gange var City i knæ, når Rashford kom ud at løbe med deres bagerste spillere, og det var også noget, United havde haft på taktiktavlen inden kampen.

Det er purunge Marcus Rashford, der endnu en gang stjæler overskrifterne ovenpå Uniteds derbysejr på Etihad.

Englænderen fik først Martin Demichelis til at ligne, hvad han er, en mand midt i trediverne, og siden sendte han bolden køligt ind bag sin landsmand Joe Hart i Citys mål. 

Flere gange derefter truede Rashford med sin fart Citys amputerede forsvar, og Jesse Lingard, en anden lokal Manchester-dreng, fortæller, at United havde planlagt at bruge hans fart som våben.

– Vi vidste, at det var en af deres svagheder. Rashford fik belønning for hele tiden at løbe bag deres forsvar, udtaler englænderen til manutd.com.

Det var kampen igennem tydeligt, at de to Manchester-drenge var opsatte på at levere en god indsats i lokalopgøret, og da Rashord med rette følte sig snydt for at straffe i slutningen af første halvleg, var Lingard hurtigt til at bakke sin kammerat op.

– Jeg blev som en af de ældre på holdet nødt til at bakke ham op, og jeg følte også, der var straffe.

– Vi ved, at det ikke var den sidste kamp i sæsonen, så nu skal vi have fokus på den næste kamp mod Everton. Sejren var et stort skridt for os, men vi skal tage det en kamp af gangen. 

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

Tidligere assistent: United har en god chance

Næste artikel

United drager til Kina på pre-season

ANNONCE