- Lingard var outstanding

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

- Lingard var outstanding

08 oktober, 2016 - 20:44
Gareth Southgate var meget tilfreds med Jesse Lingards præstation, da England i dag besejrede Malta med 2-0.

Jesse Lingard. ©Getty

Jesse Lingard fik i dag debut på det engelske landshold. Det skete hjemme på Wembley, hvor miniputterne fra Malta kom på besøg. Englænderne har haft masser af interne problemer de seneste uger, hvor manager Sam Allardyce røg på porten og Gareth Southgate pt er midlertidig manager.

Southgate havde givet Lingard chancen fra start, og den chance greb den 23-årige United spiller til fulde. Han spillede hele kampen på venstrekanten, og var med i mange offensive aktioner for englænderne. Og efter kampen var der også store roser fra Southgate til debutanten.

- Jeg synes, at Lingard var forrygende i sin debut i dag. Han bandt spillet sammen og var en trussel for os. Han er en spændende spiller, og scenen var sat for ham i dag. Han har tidligere scoret to gange her for United, og han nyder at spille på Wembley. Jeg synes han var vældig god i dag, lød det efter kampen fra Southgate.

Foruden Lingard var også Rooney med i hele kampen. Den engelske anfører var placeret på den centrale midtbane, men var i store dele af kampen ganske anonym mod en svag modstander.

Marcus Rashford kom ind og fik de sidste 25 minutter på højrekanten, og var med i flere gode engelske angreb. Han leverede et godt indhop, og kunne have fået en assist på kontoen, men Dele Alli brændte Rashfords fine oplæg.

Englænderne møder på tirsdag Slovenien på udebane i kvalifikationen til VM i 2018.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her