Lindelöf: Vi skal præstere bedre mod mindre klubber

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Lindelöf: Vi skal præstere bedre mod mindre klubber

13 november, 2019 - 12:31
Victor Lindelöf savner kontinuitet og mener, at holdet skal blive bedre til at præstere mod lavere rangerende klubber.

Victor Lindelöf ©Getty

En klog mand sagde engang, at tabellen aldrig lyver. Dette indrømmer den svenske midterforsvar, Victor Lindelöf også, som særligt mener, at klubben skal blive bedre mod mindre klubber.

Det er tabellen også et bevis på eftersom at de fire nederlag, som Manchester United har fået denne sæson, alle kommer fra et møde med lavere rangerende klubber. Nederlagene i Premier League er kommet mod Crystal Palace, West Ham, Newcastle og Bournemounth. Alle er kampe som på papiret, burde være sikre tre point.

- Det har været lidt et problem mod lavere rangerende klubber. Når vi går ind til kampe mod store hold, er vi alle fokuseret og får et resultat. Omvendt kan vi møde et mindre hold nogle dage senere og være for komfortable, udtaler svenskeren til Aftonbladet.

- Ofte starter vi disse kampe fint - vi spiller hurtigt og kommer i gode positioner – men så stopper vi efter 20 minutter, og gør tingene komplicerede og spiller dårligt.

United har klaret sig udmærket mod store klubber denne sæson, hvor klubben har vundet to gange over Chelsea og samtidig både fået point mod Liverpool og Arsenal. De fire nederlag til mindre hold har dog kostet dyrt, og er en af årsagerne til Uniteds syvende plads i ligaen. 

- Generelt er det en ting, som vi skal blive bedre til, hvis vi skal tilbage på det niveau, som Manchester United burde være. Nemlig hvor United vinder hver uge. Nogle gange behøver det ikke at være på et flot måde, udtaler svenskeren til Aftonbladet.

Lindelöf har også store ambitioner for sig selv, hvor hans mål er at blive en af de bedste spillere på hans position.

- Jeg ved, hvilken spiller jeg burde være og at jeg skal spille på et bestemt måde. Hvis jeg misser en aflevering, forsøger jeg igen. Det handler om at stole på sig selv. Jeg er blevet en fast mand på holdet, så jeg er kommet et stykke vej. Nu kommer det hårde arbejde, hvis jeg skal være i stand til at udleve min drøm om at blive en af de bedste i verden. Jeg ved, at jeg kan gøre det. Hvis jeg ikke tror på mig selv – hvem skal så gøre det?

Victor Lindelöf har siden hans ankomst i 2017 spiller 82 kampe for klubben.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.