Lindelöf: Nu skal vi vinde Europa League

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Lindelöf: Nu skal vi vinde Europa League

26 juli, 2020 - 20:05
Nu hvor Champions League er sikret vender svenskeren blikket mod et potentielt trofæ.

Victor Lindelöf ©Getty

Manchester United havde to muligheder for at komme i Champions League inden dagens opgør mod Leicester. Billetten blev sikret via tredjepladsen i Premier League med en 2-0 sejr.

Det fjerner presset på at vinde Europa League for at sikre europæisk fodbold på topniveau næste sæson, men turneringen er stadig vigtig i jagten på trofæer for United.

Det fokuserede 'oldtrafford.dk's Man of the Match' Victor Lindelöf på i sit interview med MUTV efter kampen:

- Når man spiller for den her klub bør man altid være i Champions League. Nu er vi tilbage og nu er det på tide vi også får et trofæ hjem. Vi har et trofæ tilbage i denne sæson vi kan vinde, og det bør altid være mentaliteten at vinde det næste trofæ.

- Vi skal ud at vinde Europa League. Det giver noget ro at vi nu har fået tredjepladsen i ligaen. Hvis vi vinder samlet mod LASK kan vi tage til Tyskland [hvor turnerings resterende kampe skal spilles, red.] og præstere på et højt niveau.

United har vundet Europa League før, tilbage i 2017 under José Mourinhos tid som manager.

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.