Lindelöf identificerer grunden til Pogbas opblomstring

Mange spillere har løftet niveauet de seneste kampe, men det er i høj grad Paul Pogba, der stjæler overskrifterne.

Det er på grund af en positionsændring, at Paul Pogba nu funkler for Manchester United, lyder det fra Victor Lindelóf efter franskmandens to mål i dagens sejr mod Bournemouth.

Pogba har nu lavet fire mål  og stået bag tre oplæg, siden Ole Gunnar Solskjær overtog tøjlerne i United, som han har gjort mere offensive end under Mourinho. Og Lindelöf mener, det hjælper Pogba.

– Jeg har sagt det mange gange, at han er en fantastisk fodboldspiller. og det har han virkelig vist de seneste kampe.

– Han har fået en mere fri position til venstre, hvor han kan finde de rette rum. Det tror jeg, han nyder, og du kan se, han gør det godt, siger svenskeren.

Victor Lindelöf selv har også fået en lidt anden rolle under Solskjær, hvor det ofte er den tidligere Benfica-spiller, der hjælper med at starte holdets angreb bagfra.

 

Forrige artikel

Video-highlights: Pogba igen dobbelt målscorer mod Bournemouth!

Næste artikel

Park: Uundgåeligt at Pogba ville blive god

ANNONCE