Lettet Pep: Man må bare bede til sidst

Pep Guardiola og Manchester City tog en stor skalp, da de holdt Manchester United fra at score i slutminutterne og sejrede 2-1 på Old Trafford.

Manchester City stjal tre point på Old Trafford efter en flot første halvleg, der kun blev spoleret af et flop af den nye City-keeper Claudio Bravo og en reducering fra Zlatan Ibrahimovic.

Derfor blev det nervøst mod kampens slutning, men ellers føler City-manageren, at de havde styr på sagerne.

– Vi var klart bedst i første halvleg, men det blev svært efter pausen. Vi var dårlige på vores kontraangreb, hvor vi kunne have dræbt kampen, men vi tog til ét af de bedste stadions i verden og vandt, siger Pep Guardiola til BBC Sport.

– Mit mandskab har mandsmod. I første halvleg vandt vi en masse dueller mod et hold, som er fysisk stærkere.

– I anden halvlegs slutning må man bare folde hænderne og bede til de højere magter, når de sender lange bolde frem, for det er næsten umuligt at kontrollere.

Med sejren fører Manchester City rækken med lutter sejre.

Bestil den nye Manchester United-trøje her

ZLATAN, Mkhitaryan, Rooney, Martial… Oplev de store stjerner LIVE! Få hjælp til den ultimative rejse her

Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her

 

Forrige artikel

Mourinho: Dommeren lavede to store fejl

Næste artikel

Sky: Schweinsteiger udeladt af United-regnskab

ANNONCE