Leicester lejer United-duo

Championship-klubben har angiveligt sikret sig Michael Keane og Jesse Lingard på en låneaftale. Det skriver Sky Sports.

Leicester manager, Nigel Pearson, har ifølge Sky Sports oplysninger sikret sig to af Manchester Uniteds unge spillere på en lejeaftale.

Det drejser sig om Michael Keane, som har fået to førsteholdsoptrædender for United i Liga Cuppen, og Jesse Lingard, som stadig har sin førsteholdsdebut til gode.

Begge spillere er 19 år gamle, og begge regnes for store talenter.

Manchester United røg ud af Liga Cuppen i sidste uge, da et reservespækket mandkab tabte til Chelsea efter forlænget spilletid, og derfor har Sir Alex Ferguson ikke noget problem med at leje sine unge spillere ud, så de kan få noget mere erfaring.

Sky Sports mener desuden, at den unge United-duo vil gå direkte ind i truppen i Leicester kamp på torsdag mod Bolton.

Forrige artikel

Evra: Van Persie minder mig om Nistelrooy

Næste artikel

Overblik over de udlejede

ANNONCE