Landsholdsoverblik: 11 United-spillere i aktion

Man kunne lave en form for startopstilling med de Manchester United-spillere, der skal i kamp for deres respektive landshold i den internationale pause. Få overblikket her.

Oprindeligt var 13 af Jose Mourinhos spillere blevet udtaget til landskampe, men efter at Serbiens Nemanja Matic og Englands Luke Shaw er rejst hjem med småskavanker, er der højst 11, som kommer i kamp. 

Argentina: Sergio Romero er igen Argentinas eneste United-spiller, eftersom at Marcos Rojo stadig er ude med en skade. Romero og resten af argentinerne skal spille to landskampe i Saudi Arabien – mod Irak og Brasilien. 

Brasilien: Fred skal også til Saudi Arabien. Her får han måske sin både 11. og 12. landskamp, når de gulklædte møder Argentina og Saudi Arabien. 

Belgien: Romelu Lukaku, Belgiens mest scorende spiller nogensinde, og Marouane Fellaini er igen med på Roberto Martinez’ hold, der møder Schweiz og Holland. 

Chile: Alexis Sanchez er atter med for sit landshold, efter at han i seneste internationale pause i september blev sparet. Han har i forvejen spillet over 120 landskampe og får mulighed for at udbygge statistikken, når Chile møder Peru og Mexico. 

England: Marcus Rashford er den eneste “røde djævel” i Englands landsholdstrup i denne omgang. Jesse Lingard og Luke Shaw er skadede, og Ashley Young, Phil Jones og Chris Smalling er ikke udtagede. Rashford og co. skal møde Kroatien og Spanien. 

Frankrig: Paul Pogba og resten af verdensmestrene spiller mod Island og Tyskland. 

Elfenbenskysten: Eric Bailly er udtaget og forventes at spille, når Elfenbenskysten møder den Centralafrikanske Republik to gange – både ude og hjemme. 

Skotland: Scott McTominay skal med det skotse landshold til Israel, inden der venter en kamp mod Portugal på Hampden Park i Glasgow. 

Spanien: David de Gea iklæder sig nationaltrøjen, når Spanien møder henholdsvis Wales og England. 

Sverige: Victor Lindelöf kommer op mod henholdsvis fysisk stærke og aggressive angribere, når Sverige møder Rusland og Tyrkiet. 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Moyes tror ikke, Mourinho bliver fyret

Næste artikel

Deschamps: Fejden mellem Pogba og Mourinho er blevet overdrevet

ANNONCE