King håbede til det sidste på United-retur

Den norske angriber troede på, at han kunne få et United-skifte på Deadline Day, siger han.

Manchester United endte med at hente Odion Ighalo på Deadline Day for godt to uger siden på en lejeaftale, men i løbet af dagen var Joshua Kings navn brandvarmt, og der var samtaler i gang mellem United og Bournemouth. Nordmanden selv håbede på et skifte.

– Der var en lile del af mig, der troede på, at skiftet ville ske, og det var selvfølgelig meget følelsmæssigt for mig, da jeg flyttede til England som 16-årig for at opnå mine mål, siger han til norsk TV2.

Ole Gunnar Solskjær kender King fra deres fælles tid omkring Uniteds reservehold, og det var blandt andet den relation, der sandsynliggjorde et skifte, der så endte med ikke at ske. 

– Når du hører, at du bliver linket sammen med United efter de ting der er sket de sidste 10-12 år, så kan det ikke undgåes, at du får de samme følelser i korppen som dengang, du var 16-år, siger King.

I Manchester United-podcasten hos The Athletic, Talk of The Devils, fortalte Andy Mitten forleden, at United ifølge hans kilder faktisk havde et fly parat til Ighalo i Kina onsdag aften – inden Deadline Day fredag – men på grund af Corona-virussen måtte det fly aflyses.

Det betød, at United blev nødt til at arbejde på andre alternativer, og her kom Joshua King ind i billedet. Bournemouth var dog ikke interesserede i en lejeaftale, og krævede 30 millioner pund for en permanent aftale. Det var dog en pris, United ikke havde i sinde at betale ifølge Andy Mitten.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her

Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Fred langer ud efter mentaliteten i United

Næste artikel

OT.dk anbefaler: Kongeligt besøg i Uniteds egen podcast

ANNONCE