Keane: United ligner ikke et hold

Efter gårsdagens remis i Sevilla, siger Roy Keane, at United ikke ligner et fasttømret hold men anerkender, at de stadig er under opbygning.

Mancehster United kæmpede sig igennem 90 minutter ude mod Sevilla, og David de Gea måtte i de sidste minutter af første halvleg hive et par kæmpe redninger ud af ærmet for at holdet buret rent.

Det var ikke en flot præstation, men resultatet var fint, siger Roy Keane, der dog stadig føler, at United mangler to eller tre spillere.

– Når jeg ser United, ligner det, at de stadig er ved at vænne sig til hinanden. De spillede meget individuelt frem ad banen. Men når alt kommer til alt, så er uafgjort et fint resultat.

– Manchester United har et ansvar som den store klub, de er, for at spille godt. Men jeg synes stadig, at den skade, der skete i årene efter Sir Alex, er synlig. De tager babyskridt fremad, og der mangler stadig to eller tre nye spillere, siger den tidligere United-anfører.

Roy Keane mener, at det særligt er i bagkæden, at holdet skal forstærkes.

Flere spillere skal steppe op
Paul Pogba var udeladt fra startopstillingen, og det var selvfølgelig et stort emne efterfølgende. Franskmanden har fået meget kritik de seneste uger, men Keane mener, at der er flere, der skal tage ansvar.

– Pogba er en virkelig god spiller, og der er meget snak om ham i øjeblikket. Men han er virkelig god, og han skal selvfølgelig starte. Han har en kæmpe personlighed uden for banen, og den skal han tage med ind på banen, for det har United brug for.

– Men det er ikke kun ham. Lukaku skal gøre det bedre, og Alexis, selvom han er ny på holdet, skal også forbedre sig.

Returopgøret mod Sevilla spilles på Old Trafford om godt tre uger. Inden da spiller United mod Chelsea, Crystal Palace og Liverpool.

 

Alexis Sanchez får den ikoniske trøje nummer 7 – Skal du også have den? 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

- Old Trafford savner en stor Champions-League aften

Næste artikel

Podcast: Manchester United - Chelsea

ANNONCE