Keane om Old Trafford-protester: Det er kun begyndelsen

Roy Keane håber, at Glazer-familien vil tage de voldsomme protester til efterretning, og mener i øvrigt, at dette kun er begyndelsen fra fansenes side.

I kølvandet på de store protester på Old Trafford inden dagens opgør mod Liverpool, som har måtte udsættes grundet protesterne, gav Roy Keane sit besyv med på Sky Sports. Ireren håber blandt andet at ejerne af Manchester United, Glazer-familien, tager ved lære af dagens begivenheder.

– Det her vil gå verden rundt, og forhåbentlig vil rette sig op og tage begivenhederne til efterretning. DIsse fans er dødalvorlige, og dette er kun begyndelsen fra Uniteds fans, det kan jeg garantere dig, udtaler Keane til Sky Sports.

Ifølge den tidligere United-kaptajn er dagens begivenheder resultatet af stigende frustration fra fansenes side, og ikke blot en reaktion på de seneste ugers fokus på den europæiske udbryderliga.

– Det er ikke kun et resultat af, hvad der er sket de sidste to uger med Super League. Det har hobet sig op i nogle år. De er nået til enden nu og føler, at nok er nok, udtaler ireren yderligere.

Demonstrationen, som på sit toppunkt skulle have haft 2-3000 demonstranter til stede, fik derudover stor ros med på vejen fra Keane.

–  Det er en enorm erklæring fra fansene. United fans bør give dem en klapsalve. De har fået nok, så simpelt er det, hvilket er årsagen til, at de reagerede, som de gjorde.

Det er i skrivende stund stadig uvidst, hvornår kampen bliver rykket til.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Gary Neville: United-fansene har talt

Næste artikel

Se billederne: United-fansene protesterer mod Glazer-familien

ANNONCE