Keane kritiserer atter Mourinho

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Keane kritiserer atter Mourinho

17 marts, 2017 - 09:41
Efter gårsdagens sejr over Rostov i Europa League brokkede Mourinho sig over, at alt for mange ting er imod hans United-hold. Brok, som Roy Keane ikke har meget tilovers for.

Roy Keane ©Getty

I aftes kvalificerede United sig til kvartfinalerne i dette års Europa League med en samlet sejr på 2-1 over FC Rostov fra Rusland. Kampen kom bare tre dage efter nederlaget mod Chelsea i FA Cuppen og tre dage inden opgøret mod Middlesbrough i Premier League på søndag.

Det fik efter gårsdagens kamp Mourinho til at hentyde, at mange var imod United. Han mener, at programplægningen hæmmer Uniteds muligheder for at præstere ordentligt. Det er dog ikke noget, som Roy Keane giver meget for.

- Jeg har aldrig hørt så meget vrøvl i hele mit liv. Hvorfor skal vi høre på det? Det er absolut nonsens, det han siger, sagde Keane på BT Sport efter kampen.

- Han er manager for en af de største klubber i verden, og så bliver han ved med at snakke om kampprogrammet. Hvis du ser på nogle af de lodtrækninger, de har haft, har de haft lette modstandere og hjemmekampe. Uniteds reservehold kunne have slået Rostov i aften.

Roy Keane mener yderligere, at United måske er en for stor klub for Mourinho, siden portugiseren har så travlt med at finde undskyldninger.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Vis hvem du holder med