Karakterer: Hele midtbanen leverede

Alle Uniteds midtbanespillere får gode karakterer, i en kamp de dominerede fra start til slut.

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt

2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre

3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner

4 – Den middelmådige indsats – Dog mere negativ end positiv

5 – Den middelmådige indsats

6 – Den middelmådige indsats – Dog mere positiv end negativ

7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt

8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner

9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.

10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999.

 

Sergio Romero – 5

Argentineren havde ikke meget at lave, men så en anelse usikker i de få indbreb han havde.

Aaron Wan-Bissaka – 6

En solid kamp uden at være prangende, var fint med fremme på banen men uden afgørende aktioner.

Eric Bailly – 6

Så solid ud, men kan ikke få mere end 6 da han sjældent blev udfordret.

Harry Maguire – 7

En enkel kikset aktion i starten af kampen, men får en tand højere end Bailly da han også viste noget offensivt initiativ med et par raids med bolden frem i banen.

Luke Shaw – 7

Endnu en god kamp af Shaw der er i noget nær sit livs form i øjeblikket. Fejlfri defensivt og energisk med masser af løb i både underlap og overlap. Havde også et par skud på mål.

Scott McTominay – 8 (ud 72′)

Man kunne godt nok ikke se han netop har skadet. Han viste masser af sine kvaliteter med både lange og korte afleveringer og en fornem afslutning ved målet.

Fred – 8

Den mest anonyme af en velspillende midtbane i første halvleg, men får krydret en fin indsats med to mål i anden halvleg, absolut godkendt.

Juan Mata – 8

Hvor meget har Bruno Fernandes forbedret Juan Mata? Han lignede nærmest den spiller United købte i Chelsea tilbage i 2014. Konstant involveret i det offensive spil med den plads han fandt centralt. Tog et godt løb ved hans assist til Ighalo.

Bruno Fernandes – 9 (ud 65′)

Bruno fik et stort 8-tal mod Watford, og i dag imponerede han igen. Jeg skubber ham lige akkurat op på en nier, da han var involveret i de tre mål inden hans udskiftning og igen viste sin ærgerrighed i presspillet, og hvor meget han ønsker bolden. Dikterede spillet i alle tænkelige positioner på banen. Simpelthen umulig at dække op med den spilintelligens han besidder. What a player.

Daniel James – 6 (ud 45′)

Kom i mange farlige i situationer da McTominay og Fernandes ofte fandt hans løb, og fremtvang et straffespark. Hans målnæse er dog desværre totalt forduftet, han burde være kommet på tavlen.

Odion Ighalo – 7

Hans første kamp fra start og han kvitterede met et ægte angribermål, en simpel tap-in. Viser hvad det er Martial skal lære, da hans hold-up-play er længder bedre end franskmandens. 

Tahith Chong – 5

Igen var det tydeligt at han ikke har fysikken til at spille på topniveau. Får dog reddet lidt af æren fra et ellers slapt indhop med en simpel assist til Freds andet mål.

Jesse Lingard – 6

Et par dårlige aktioner fra start hvor kvalitetsforskellen mellem ham og Bruno Fernandes var tydelig med det samme. Fik sig dog spillet op med et par fine aktioner og producerer en god assist til Fred.

Mason Greenwood – 6

Har et par udmærkede skudforsøg.

 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

United sprudlede i første halvleg i sikker sejr

Næste artikel

Martial ude på ubestemt tid

ANNONCE