Karakterer: El Matador header sig til tops

Læs dagens karakterer herunder:

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt

2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre

3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner

4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv

5 – Den middelmådige indsats

6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ

7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt

8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner

9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.

10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999.

David de Gea (Ud 45’) – 4 

Så lidt usikker ud i enkelte situationer. Kunne ikke gøre så meget ved det første mål, mens frisparket kan diskuteres. Går ud med en skade efter 45 minutter. Vi må håbe den ikke er alvorlig. 

Aaron Wan-Bissaka – 5

Forsøgte sig med for mange mislykkede driblinger, derudover var han ikke den bedste til positionere sig i dag. Kæmper sig alligevel lidt tilbage i anden halvleg med et par fine afleveringer. 

Victor Lindelöf – 5 

Det var meget op og ned for Iceman i dag. Står til tider de rigtige steder, og vinder enkelte dueller. På den anden side spillede han langsomt og tabte en vigtig en mod en duel til Theo Wallcott

Harry Maguire – 6 

Forsøgte at holde styr på forsvaret og var den mest stabile i dagens konstellation. 

Alex Telles (Ud 84’) – 5 

Sjusket med sine afleveringer. Lavede en enkelt fejl i opdækningen, hvor Kyle Walker-Peters’ skud ramte stolpen.  

Fred – 6 

Blev bedre i løbet af kampen. Var målrettet i sit presspil og vandt mange dueller. 

Nemanja Matic – 6 

Stærk i defensiven, både på jorden og i luften. Spillede en nøglerolle i Uniteds fase et af angrebsspillet. 

Donny van de Beek – 6 

Havde en dejlig aggressiv start. Man kunne tydeligt se, at han ville bevise sit værd i starten af kampen. Lavede en del fejl, men slipper afsted med præstationen på grund af sit engagement. 

Bruno Fernandes – 6 

Smider mange bolde væk, og kommentatorerne på Xee, kaldte ham flere gange nonchalant i sine afleveringer. Alligevel spiller han en meget vigtig rolle i dagens comeback. Han er Uniteds vigtigste spiller. 

Marcus Rashford – 6

Havde en svær og lidt anonym første halvleg. Var bedre ude på venstre kant. Laver desuden en meget flot assist til det afgørende mål. 

Mason Greenwood (Ud 45’) –  3 

Spillede ikke sin bedste kamp. Mangler stadig sidste sæsons koldblodighed og træfsikkerhed foran mål. Han skylder to mål i dag. 

Dean henderson (Ind 45’) – 6 

Var sikker i de få aktioner han fik. 

Edinson Cavani (Ind 45’) – 9 (Kampens spiller) 

Dagens mand i skysovs. To mål og en assist. Der er intet, der taler imod El Matadors indsats i dag. Med kampe som denne, banker han for alvor på, til en startplads i de kommende kampe. 

Brandon Williams (Ind 84’) UB

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Solskjær: United giver aldrig op

Næste artikel

Hasenhüttl roser United-es

ANNONCE