Karakterer: Den spanske troldmand var eminent

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Karakterer: Den spanske troldmand var eminent

17 oktober, 2020 - 23:40
Flere gode præstationer fra United-spillerne, der kom med en flot reaktion efter et mindre stormvejr. Maguire, Rashford og Mata blandt banens bedste.

David De Gea – 6

De Gea star en god kamp med et par flotte redninger undervejs. Men spanieren er som limet fast til målstregen på Newcastles scoring, hvor man godt kunne ønske sig en bedre reaktion.  

Luke Shaw – 6

Stabil kamp af Shaw, der i flere omgange er involveret i det offensive spil og samtidig ikke giver meget ved dørene rent defensivt.  

Harry Maguire – 8

Stor kamp af englænderen, der kommer med den perfekte reaktion efter et mindre stormvejr. Spiller en fejlfri kamp rent defensivt og kvitterer ligeledes med en scoring.  

Victor Lindelöf – 6

Ligesom Maguire var Lindelöf solid og pålidelig i sit spil. Svenskeren er dog ikke helt så toneangivende som sin partner.

Aaron Wan-Bissaka – 7

Har en stor opgave i dag med at lukke ned for Saint-Maximin, og det lykkedes han desværre ikke altid med. Men alt i alt gør Wan-Bissaka en god indsats, og han bidrager med gode løbe frem ad banen. Det resulterede også i hans første United-mål.

Fred (ud 69’) – 5

Fred gør en fin figur inde på midtbanen. Fordeler spillet udemærket og lukker ned for nogle af Newcastles mulige kontrastød. Men de sløsede afleveringer er der stadig.  

Scott McTominay – 6

Skotten er ligesom Fred god til at lukke ned for Newcastle, når de en sjælden gang fik fat i bolden. Kommer også med nogle gode afleveringer ind imellem og viser som altid vilje og passion.  

Juan Mata – 8 (MOTM)

Fantastisk kamp af den spanske troldmand. Hvor er han dog god til at spille mod defensive hold, der står helt tilbage. Han finder hullerne, er klog på bolden, løber de rigtige steder og så kvitterer han også med en assist. Mata var kernen i Uniteds offensive spil i dag og beviste hvorfor han stadig er vigtig for holdet.  

Bruno Fernandes – 7

Portugiseren brændte straffe og virkede til tider frustreret. Men alligevel blev han toneangivende for kampen med en scoring til sejr og et flot assist til Rashford.  

Daniel James (ud 77’) – 6

James spillede faktisk en ganske glimrende kamp. Waliseren har været helt væk på det seneste, men i dag viste han lovende takter. Energisk, aggressiv og udfordrende, der lige ved og næsten blev farligt i flere omgange. Nu mangler han bare slutproduktet. Men en positiv opvisning ikke desto mindre.

Marcus Rashford – 8

Flot kamp af manden med det store hjerte. Rashford var energisk og udfordrede Newcastles forsvar op til flere gange med hans hurtige løb. Englænderen udgjorde konstant en trussel og leverede da også to assists og en scoring.

Paul Pogba (ind 69’) – 5

Franskmanden kommer ind og styrer spillet fint med nogle gode afleveringer.

Donny Van De Beek (ind 77’) – 5

Svært at bedømme Donny, men hollænderen spillede en udslagsgivende rolle i målet til 2-1. Dejligt at se.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.