Karakterbogen: Uniteds offensive stjerner trådte i karakter

Der var flere gode præstationer blandt Uniteds offensivspillere.

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999.

David De Gea – 5
Der går to mål ind, men det er i situationer, hvor forsvaret og resten af holdet ikke rigtigt hjælper ham. Styrer ellers feltet godt.

Aaron Wan-Bissaka – 7
Flot kamp af højrebacken der med sit energiniveau holder godt snor i AS Romas venstre angrebsside.

Victor Lindelöf – 6
Svenskereren ser usikker ud i et par situationer i første halvleg, men han spiller sig op og er rigtig god i anden halvleg

Harry Maguire – 7
Styrer sit forsvar fint det meste af tiden, og så deltager han også godt i det offensive spil.

Luke Shaw – 7
Også en flot kamp af Luke Shaw. Endnu en gang fristes man til at sige. Når det kører for ham, så får han spillet med bolden til at se så legende let ud. Shawberto Carlos.

Scott McTominay – 7
“Big game player” roste Sir Alex Ferguson ham med forleden, og i dag viste skotten hvorfor. Var lidt for nem at spille udenom i Uniteds dårlige periode i kampen, men ellers er han et energibundt.

Fred – 6
En kamp på det jævne af brasilianeren, der lavede både gode og dårlige ting.

Paul Pogba – 8
Flot, flot kamp af franskmanden selvom han begår et klodset straffespark. Det går ham på ingen måde på, og han scorer samt er med i et par mål efterfølgende. Stærkt af Pogba!

Bruno Fernandes – 10(kampens spiller)
2 mål og to assist får portugiseren til sin flotte statistik. Det er jo intet mindre end fremragende, og han stepper virkelig op sammen med Paul Pogba.

Marcus Rashford – 4
Det er sjældent, han spiller sine bedste kampe, når han bliver placeret til højre, og det var heller ikke i dag, han vidste, det er positionen for ham. Men når Paul Pogba så blomstrer til venstre, så er der jo et ‘problem’.

Edinson Cavani – 9
Ét virkelig flot, og så et rigtigt angribermål som opfølgning på en målmandsfejl. Derudover er han med i rigtig meget, og han viser, nøjagtig hvorfor flere gerne vil have, han forlænger i United.

Mason Greenwood, Nemanja MAtic og Juan Mata er uden for bedømmelse.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Pogba: Vi skulle score så mange mål som muligt

Næste artikel

Solskjær: Rigtig god anden halvleg

ANNONCE