Karakterbogen: Tæt løb om fidusen blandt offensiven

Mange præstationer i aften var gode uden at være prangende, og det afspejler sig i en bunke solide karakterer.

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999.

Vi har som noget nyt besluttet også at give Manchester United-træneren karakter. Det vil dog i højere grad være en karakter, som er baseret på en subjektiv vurdering snarere end en objektiv. Nogle af vores skribenter føler, det er en karakter, de vil give, mens andre ikke gør.

Dean Henderson – 5
Har ikke mange store redninger at lave, så man så mere til hans fodarbejde i opbygningspillet hvilket stadig har plads til forbedring.

Aaron Wan-Bissaka – 6
Kommer sammen med Luke Shaw meget fremad i banen og var en trussel for Aston Villa.

Victor Lindelöf – 4
Svenskeren får igen på uheldig vis vist sin manglende kropsstyrke frem. Kunne have kostet to mål i dag og det er ikke godt nok.

Harry Maguire – 6 (ud  78′)
Solid kamp af kaptajnen der ikke er involveret i nogle af kampens store situationer.

Luke Shaw – 7
Startede kampen som Uniteds farligste mand. Udnyttede flot at Bertrand Traoré ikke orkede at dække ham op og havde flere berøringer i modstanderes felt.

Fred – 6
En halvskidt tæmning spiller en rolle i Villas mål, men ellers spiller Fred en fin kamp hvor han passer godt på bolden og holder tingene kørende på midten.

Scott McTominay – 5
Var denne seer en smule mere anonym en Fred. Gør ikke rigtig noget forkert, men viste sig heller ikke rigtig frem.

Paul Pogba – 7
Pogba er involveret i næsten alle af Uniteds opbyggende angrebsspil og er farlig i kombinationerne oppe foran. Viser også fin vilje og disciplin i den anden ende.

Bruno Fernandes – 7 (ud 86′)
Eksekverer køligt et straffespark og er en klar drivkraft for Uniteds offensiv. Mange ting lykkedes ikke helt for ham i dag, men hans fodboldhjerne holder de andre spillere på tæerne.

Mason Greenwood – 7 (ud 65′) (Man of the Match)
Spillede med selvtillid og ro, og det er præcis hvad han viser med sit mål. Flot detalje at slippe af med Tyrone Mings, og er overordnet med i mange af Uniteds farligste aktioner.

Marcus Rashford – 6
Lige et niveau under de andre i offensive for mit vedkommende, men er stadig med i mange af Uniteds farlige aktioner og får en fin assist. Virker måske lidt mentalt drænet, det er i hvertfald ikke teknikken der mangler, men snarere den kølige beslutning i afgørende momenter.

Edinson Cavani – 7 (ind 65′)
Kommer ind med 25 minutter igen og viser på ægte Ole Gunnar-manér hvordan man bedst udnytter tiden. Klassisk angribermål for en spiller i forrygende form.

Eric Bailly og Nemanja Matic uden for bedømmelse.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

United vender kampen i 2. halvleg og stopper City-jubel

Næste artikel

Greenwood roser comeback-mentalitet

ANNONCE