Karakterbogen: Ringe præstationer over hele linjen

Læsetid
2 minutes
Læst indtil videre

Karakterbogen: Ringe præstationer over hele linjen

14 september, 2021 - 22:00
Der er ikke mange højdepunkter i karakterbogen denne gang.

Pogba mod Young Boys ©Imago

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:

1 - Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt
2 - Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 - Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 - Den middelmådige indsats - dog mere negativ end positiv
5 - Den middelmådige indsats
6 - Den middelmådige indsats - dog mere positiv end negativ
7 - Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 - Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 - Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.
10 - Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999

David De Gea - 6 (kampens spiller)
Han bliver solgt på overtidsscoringen, ligesom han ikke kan gøre noget ved udligningen. Har derudover et par gode redninger, der gør, at Uniteds nederlag ikke bliver større.

Aaron Wan Bissaka - 2 (udvist efter 37 minutter)
Det er dumpekarakter at sælge sine holdkammerater på den måde. Slet og ret.

Victor Lindelöf - 4
Spiller hverken godt eller skidt. United får måske lidt får mange chancer imod, men det er ligeså meget fordi, organisationen på resten af holdet var ikke eksisterende.

Harry Maguire - 4
Samme som Lindelöf.

Luke Shaw - 5
Kæmpede rigtig godt i begge ender af banen, det var bare synd, at det var få holdkammerater, der fulgte det eksempel.

Donny Van De Beek - 4
Ofret på taktikkens alter på grund af udvisningen. Gjorde ellers en fin figur hele første halvleg. Og hvor er det dog synd, at hans chance for at imponere bliver ødelagt på den måde.

Fred - 4
Løber meget og laver indimellem nogle gode afleveringer på førsteberøringen, der gør livet nemt for modtageren. Men han misser også mange forsøg på bolderobringer.

Paul Pogba - 4
Han er egentlig meget godt med, men det bliver en svær kamp, hvor hans kompetencer der er på den sidste tredjedel ikke kom til sin ret på nogen måde - andet end i kampens indledning.

Bruno Fernandes - 4
Laver en forrygende assist til Ronaldos mål, der tæller op, men han forsvinder ud af kampen efter Wan-Bissakas røde kort.

Jadon Sancho - 3
Det er indtil videre en svær start i United-karrieren for Sancho, som i dag dog også må tage konsekvensen af det røde kort og lade sig udskifte. Inden da var der dog ikke meget, som lykkes for ham.

Cristiano Ronaldo - 4
Får scoret målet som er et rigtig Ronaldo/angriber mål, men ellers er det ikke meget, vi ser til stjernen. Igen var det ikke meget, United havde bolden på den sidste tredjedel efter en halv times spil.

Diogo Dalot - 3 (indskiftet efter 37 minutter)
Det er en svær kamp at blive smidt ind i, men han sætter sig ikke igennem på den ene eller anden måde

Raphaël Varane - 4 (indskiftet til anden halvleg)
Bliver sat ind til anden halvleg for at være med til at bolstre Uniteds defensiv. Det lykkes ikke for hverken den franske verdensmester eller resten af holdet.

Jesse Lingard - 3 (indskiftet efter 73 minutter)
Puha, han kommer nok heller ikke til at sove meget i nat efter den tilbagelægning, som giver Young Boys sejren. 

Nemanja Matic -  4 (indskiftet efter 73 minutter)
Der kommer i en lille periode lidt mere ro på, efter han kommer på banen, men mod slutningen af kampen får Young Boys igen sat et pres.

Anthony Martial uden for bedømmelse.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her