Karakterbogen: Pogba svarer pænt igen på stor kritik

Franskmanden får vores man of the match i dag.

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt

2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre

3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner

4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv

5 – Den middelmådige indsats

6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ

7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt

8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner

9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.

10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999.

Vi har som noget nyt besluttet også at give Manchester United-træneren karakter. Det vil dog i højere grad være en karakter, som er baseret på en subjektiv vurdering snarere end en objektiv. Nogle af vores skribenter føler, det er en karakter, de vil give, mens andre ikke gør.

 

David de Gea – 6
Skal lave én stor redning på et Riyad Mahrez-forsøg, men ellers bliver han ikke rigtigt testet.

Aaron Wan-Bissaka – 6
Højrebacken lukker atter ned for Raheem Sterling. Det har vi set før, men vi har også set før, at han ikke slår et godt indlæg i en fri position. Det ser vi også midtvejs i første halvleg.

Victor Lindelöf – 7
Laver ikke rigtigt nogen fejl, og vinder flere af sine dueller. Sætter en rigtig vigtig tackling ind omkring det 70., minut, hvor der er blevet spillet uden om Aaron Wan-Bissaka.

Harry Maguire – 4
Meget tæt på et tre-tal da han har flere situationer, hvor han smider bolden væk i Uniteds opspil efter mærkværdige beslutninger. Dog bliver det ikke straffet i dag. Og han forsvarer også pænt.

Luke Shaw – 5
Spiller en pæn kamp, hvor han dog ikke ikke bidrager meget offensivt.

Fred – 7 
Rigtig flot kamp af brasilianeren, der faktisk er inde i en flot periode. Det lignede midtvejs i første halvleg, at han ikke ville kunne spille kampen på grund af en hofteskade, men han kom over det.

Paul Pogba – 7 (kampens spiller)
Der har været stor kritik af Pogba hele ugen på grund af Mino Raiolas kommentarer. De sociale medier brændte også sammen, da startopstillingerne var bekræftet og Pogba var en del af Uniteds, og der blev sat store spørgsmålstegn ved Solskjærs autoritet. På bagkant ligner det dog en god beslutning af Solskjær, og et flot modsvar af Pogba, der var med i de få ting, som United satte sammen offensivt.

Scott McTominay – 6
Kæmpede rigtig flot som vi kender ham. Har otte bolderobringer og en succesrate på sine afleveringer på 88%.

Bruno Fernandes – 5
Der blev med rette snakket rigtig meget Bruno Fernandes og Kevid De Bruyne op til kampen. Portugiseren blev dog aldrig for alvor sat i scene, og satte heller ikke sig selv i den. 

Mason Greenwood – 5
Arbejdede rigtig godt, og havde nogle gode situationer, hvor han var meget nede i banen for at starte angreb. Blev ikke farlig i feltet.

Marcus Rashford – 4
Det var ikke angriberens bedste kamp. Der har været snak om hans skulderskade gør ondt, og om det er derfor, han virker hæmmet i dag, er plausibelt.

Anthony Martial uden for bedømmelse.
 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

United og City skuffer i kedelig nullert

Næste artikel

Shaw: Forsvaret ødelagde deres rytme

ANNONCE