Karakterbogen: Matic bedste mand blandt svingende præstationer

Det var en blandet pose bolsjer præstationsmæssigt fra de 14 involverede i aftenens nederlag.

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999.

Vi har som noget nyt besluttet også at give Manchester United-træneren karakter. Det vil dog i højere grad være en karakter, som er baseret på en subjektiv vurdering snarere end en objektiv. Nogle af vores skribenter føler, det er en karakter, de vil give, mens andre ikke gør.

David De Gea – 6

Er prisgivet ved begge scoringer, og havde derudover ikke meget at se til. Laver dog en super redning på et forsøg fra tæt hold fra Iheanacho i anden halvleg.

Brandon Williams – 3

Ringe indsats af Brandon Williams i dag, som lavede utallige dumme boldtab og fejlafleveringer på farlige områder. Det tegner til at Williams skal sendes på leje og have fast spilletid. I hvert fald er talentet lige nu spildt i United.

Eric Bailly – 5

Udmærket kamp af ivorianeren, som hverken spillede sig tættere på eller længere fra en fast startplads.

Axel Tuanzebe – 7

Tog stor del i, at Iheanacho og Vardy blev pakket godt ind i dag, og var generelt sikker i både boldomgang og defensive aktioner.

Alex Telles – 4

Udover et par okay indlæg og en enkelt frispilning af Mata var der ikke meget godt at fremhæve om Telles i dag. Bød sig ikke til hverken offensivt eller defensivt.

Donny van de Beek – 2

Endnu engang missede hollænderen chancen for at vise sine kvaliteter, som han har bevist, han besidder, frem. Spiller grundlæggende en frygtelig kamp, hvor intet overhovedet lykkedes.

Nemanja Matic – 8 (Kampens spiller)

Vejede op for sin midtbanekompagnons manglende kvaliteter, og bar derudover anførerbindet flot i Maguires fravær. Serberen var drivkraften på midtbanen, hvorfra han også tog flot del i det opbyggende spil fra forsvarskæden. Kom derudover også i vejen for en masse af Leicesters offensive aktioner.

Amad Diallo – 6 (Ud 78′)

Udover den flotte assist til Greenwood havde Amad ikke mange muligheder for at udfolde sig fremad i banen, men man så i glimt, hvor teknisk dygtig den unge ivorianer er på bolden. Derudover arbejdede han også flot i det defensive arbejde, selvom det ikke er hans force.

Juan Mata – 5

El Mago havde ikke meget at sige i aftenens kamp. Fin arbejdsindsats defensivt, men med meget lidt offensiv pondus.

Anthony Elanga – 5 (Ud 66’)

Det er tydeligt, at Elanga ikke er 100% klar til at spille seniorfodbold endnu. Når det så er sagt, så er potentialet til at se, og arbejdsindsatsen fejlede heller intet.

Mason Greenwood – 7 (Ud 66’)

Greenwood er brandvarm for tiden, og det viste sig ved hans flotte scoring. Deltager derudover flot i angrebsspillet ved at trække ned i banen og fordele spillet.

Marcus Rashford – 4 (Ind 66’)

Har knap sat foden indenfor kridtstregerne, da han mister markeringen af Soyuncu, som førte til scoring. Fik heller ikke rigtig gjort sig til en faktor offensivt i de 25 minutter, han var på banen.

Edinson Cavani – 4 (Ind 66’)

Ligesom Rashford var El Matador heller ikke lige så synlig, som han ellers har været på det seneste, da han kom på banen.

Bruno Fernandes – UB (Ind 78’)

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Leicester for stor en mundfuld for reservespækket United-hold

Næste artikel

Solskjær roser Greenwood og lykønsker City

ANNONCE