Karakterbogen: Kampens spiller går til en ung svensker

Så er den sidste kamp i Premier League spillet, dermed er det også tid til Premier Leagues sidste United-karakterer.

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999.

Dean Henderson – 6 

Havde ikke meget at lave i dag, og kunne ikke gøre noget ved målet. God organisering af forsvaret og var rolig i de situationer, hvor bolden kom mod ham. 

Brandon Williams – 6 

Havde et par sjuskede berøringer tidligt i kampen, men spillede sig tilbage igen med gode afleveringer og tacklinger i det defensive. 

Eric Bailly – 7

Bedste præstation siden han underskrev sin nye kontrakt. Wolves havde ikke nogen fysisk fordel i deres angreb, men Bailey var solid de gange der blev presset på.  

Axel Tuanzebe – 6 

Mistede Fabio Silva ved Wolves’ udligning. Men ellers ingen store fejl. Leverede flere gode tacklinger og bolderobringer, og gjorde sit for, at Ole Gunnar skal vælge ham til startelleveren på onsdag. 

Alex Telles – 7 

Dagens kamp var uden tvivl Telles’ bedste præstation siden sin debut. Havde et godt indlæg mod Elanga, var involveret i det første mål of forsvarede glimrende. 

Nemanja Matic – 7 

Spillede på rutinen i dag. Var meget rolig med bolden. Lavede alt det rugbrødsarbejde, som man ikke lægger mærke til, og var et glimrende skjold for de bagerste fire. 

Donny van de Beek – 7 

Hans bedste præstation I meget lang tid. Viste, at han har hvad der skal til, for at spille på den dybe midtbane. Var god med bolden, både defensivt og offensivt. 

Amad Diallo (Ud 82’) – 6 

Havde det svært i angrebet, og var tit pakket ind af Wolves’ tre stoppere. Men viste i små momenter sine hurtige fødder og gode arbejdsmoral. 

Juan Mata (Ud 82’) – 6

Endelig fik The Special Juan scoret i United-trøjen igen. Udover målet viste Mata, at han stadig har en høj arbejdsmoral og løbevillighed. Var god med bolden, dog uden det store slutprodukt. 

Anthony Elanga – 8 (Kampens spiller) 

Havde tre chancer i de første 15 minutter, fik den endelig i nettet på det tredje forsøg. Beviste overfor Solskjær, hvor han skal se mere førsteholdsfodbold i næste sæson, med en utrolig arbejdsindsats og offensiv tilgang. 

Daniel James (Ud 95’) – 6 

Lavede en vidunderlig assist til Elangas mål, men peakede så også der. Var meget usynlig i store dele af kampen og brændte en stor friløber på pinlig vis, med et nonchalant forsøg på et chip. 

Hannibal mejbri (Ind 82’) – UB 

Shola Shoretire (Ind 82’) – UB 

Will Fish (Ind 95’) – UB 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Mata kommenterer på fremtidsspekulationer

Næste artikel

Solskjær priser sig lykkelig over ubesejret udebanebedrift og Elanga-mål

ANNONCE