Karakterbogen: Fremragende Fernandes og andre gode præstationer

Der var gode præstationer hele vejen rundt i aftenens Europa League-opgør.

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999.

Vi har som noget nyt besluttet også at give Manchester United-træneren karakter. Det vil dog i højere grad være en karakter, som er baseret på en subjektiv vurdering snarere end en objektiv. Nogle af vores skribenter føler, det er en karakter, de vil give, mens andre ikke gør.

Dean Henderson – 6
Bliver ikke for alvor testet men en god præstation af målmanden.

Aaron Wan-Bissaka – 6
Modtager et dumt gult kort tidligt i kampen men lader sig ikke gå på af dette og spiller sig nogenlunde op efterfølgende.

Eric Bailly – 7
Solid kamp af ivorianeren. Hvor kunne det dog være fedt, hvis han ikke var så plaget af skader.

Harry Maguire – 7
Solid kamp af kaptajnen der måske har glæde af en hurtigere makker ved siden af.

Alex Telles – 7
Også en god kamp af venstrebacken, der løser sine opgaver både fremad og bagud flot.

Fred – 7
Var her der og over det hele i store dele af kampen. Har stor del af æren for, at Uniteds spil flød så godt.

Scott McTominay – 7
Var et bæst på midtbanen indtil sin skade. Hans fysiske tilstedeværelse gjorde helt sikkert tingene sværere for Real Sociedad.

Mason Greenwood – 5
Var den mest usynlige af de offensive spillere, og han byggede desværre ikke videre på flere ellers rigtig gode præstationer på det seneste.

Bruno Fernandes – 8 (Kampens spiller)
Hvad er der næsten tilbage at sige om portugiseren? Han er forskellen på et middelmådigt United-hold og så et rigtig godt United-hold, der faktisk kan lægge end endda rigtig valid billet ind på Europa League-trofæet.

Daniel James – 7
God kamp af waliseren! Det har vi ikke kunnet skrive meget om Daniel James i den her sæson, men i dag var præstationen lige i skabet, og han fik den krydret med en scoring til sidst.

Marcus Rashford – 7
Også en god kamp af angriberen, hvis mål trækker op. Skyldte et par stykker før kampen, og gør det vel ret beset også efter i dag.

Anthony Martial – 6 (indskiftet efter 66 minutter)
Kommer ind og løser indskifteropgaven flot. Sørger for at arbejde og give sin modstander noget at tænke over.

Nemanja Matic – 6 (indskiftet efter 60 minutter)
Også et solidt indhop af den rutinerede midtbanespiller.

Mata og Amad uden for bedømmelse.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Solskjær hentyder til mere spilletid efter Amad-debut

Næste artikel

Sociedad-træner: I dag var United et af verdens bedste hold

ANNONCE